hojbro.jpg
Højbros Vildt og Fiskehus

fardigret.jpgTorsdagsretten

sanoEn fantastisk læremester !
Den japanske kok mr. Sano San.

Jens farmors køkken
Farmors køkken.
En Dansk Mexicanerdreng spiser Italiensk på Kinesisk.


julemenu-pakkes.jpgJulemenuer pakkes i Vedbæk

hummermad.jpgHummermad


Kim med pandeKim i køkkenet.

Kim og Lisbet
Kim og Lisbet præsenterer
5 retters selsskabs menu.

laksemousse1.jpgLaksemousse

stegtesild.jpg

spist-sild.jpg
Stegte sild - velbekomme

 

Om Kim og Lisbet.

Kim startede sin karriere som 15 årig hos sin far og farfar, som drev fiskeforretningen
fra kælderen af deres ejendom Højbro Plads 19.
Som 19 årig kom Kim i lære hos den anerkendte fiskehandler, Monsieur Leroy i Nice.
Efter et år kom Kim hjem til Højbro med importaftaler fra det franske fiskemarked.
Personalet blev iklædt alpehuer, facaden blev tapeseret med franske aviser, og københavnerne kunne nu både få franske østers og søpindsvin.
I 1982 åbnede Kim sin egen butik på Rungstedvej 5.
Her opfandt han torsdagsretten, som var en færdig fiskeret med sauce og garniture.

I 1993 blev Rungsted skiftet ud med en butik tættere på København.
Det blev Jægersborg Alle 37, hvor Kim var i 10 år. Bl.a med en sushibar,
styret af den dygtige japanske sushikok Mr. Sano San.

I 1999 blevKim gift med Lisbet, som fik et forklæde i morgengave. Fra selvstændig manuskriptforfatter, blev Lisbet nu pludselig fiskehandlerkone. Hun stod i lærer hos Sano San og lærte en masse om det asiatiske køkken.
Siden fulgte et par år som elev, dels hos Kim, men også hos de dygtige kokke,
som var tilknyttet butikken.

kim med languster
Levende languster fra Frankrig.

Kim fortsatte med importaftaler fra Frankrig og har siden udvidet importen med rejer
fra Göteborg, krabber fra Irland og meget andet.

I 2004 solgte vi butikken på Jægersborg Alle og åbnede
"Gourmanden og Konen" i Holte, hvor Lisbet bl.a. lavede mad til de travle børnefamilier under navnet "Farmors Køkken". Og vi fik travlt, alt for travlt!

Pladsen blev for trang, og samme år åbnede vi i større lokaler i Vedbæk.
Her var vi i 8 år, hvor vi så også begyndte at lave rigtig mange selskaber.
Vi stoppede i butikken 2016.

Herefter blev Lisbet ansat som deltids kok på Nivågård malerisamling,
og Kim blev ansat hos Dagens fisk på Østerbro.
Så stoppede vi begge med at arbejde, rejste en del og passede børnebørnene.
MEN...så var der jo lige en ledig fiskebutik i Charlottenlund.
På Jægersborg Alle 45.
Som Kim siger.....:
UDE GODT HJEMME BEDST


ANBEFALINGER

Kære Lisbet
Vi siger mange tak for den dejlige og veltillavede mad til Karens fødselsdag.
Vi og alle gæsterne var meget glade for maden og roste den meget.
De bedste hilsner Karen og Kaj.
22 personer. 3 rettes menu. Rund fødselsdag Kbh. K

Hej Kim og Lisbet
Tusind tak for lækker lækker mad - "vi" fik meget ros for maden,
og fik lavet lidt reklame for jer ::-) Lige nu smæsker vi os i rester.
Ha det godt - Vi tales ved til næste store fest :-)
Kærlig Hilsen Kristian og Kristina
Barnedåb Lyngby

Hej Lisbet
TAK! Det gik rigtig godt - super lækre sandwich !
Men..., godt der var noget
på rugbrød og groft brød - tak for tippet ! :-)
Og tak for det hele
m.v.h. Majken
160 klassiske trekants sandwich
til Statens Naturhistoriske museum

Kære Lisbet
Vi var helt enormt glade for maden,.
Helt overdådigt og fuldstændig forrygende smag .
Du fik meget ros og flere stak af med dit kort.
Vi er dig dybt taknemmelige
v.h. Mette
60 personer sommerfest i Hellerup

Kære Lisbet
Stor ros til jer for ideer, tilberedning
og flot anretning af "Kloden rundt" ved vores søns PHD-fest.
Den var superb, velsmagende
og passede godt til det internationale miljø,
Der var lækre retter både til de der var vegetarianer,
samt de der foretrak fisk og kød.
De af jer tilberedte frugtanretninger ved receptionen
tog sig rigtig godt ud på bordet ved den fine farvesammensætning.
Det samme var gældende for buffeten.
Vi har jo brugt jer flere gange tidligere, og det vil vi også gøre fremover,

De bedste hilsener Marianne
45 personer Reception og middag
på Roskilde Universitet

Kære Lisbet og Gourmanden
Det var en dejlig og velsmagende middag,
som fik meget ros af gæsterne,
tak for jeres indsats - I er meget dygtige.
Mange var også begejstrede for stationens gamle ventesal
Med venlige hilsner Gudrun
Guldbryllup til 75 personer i Vedbæk

Kære Lisbet

Vil bare lige skrive og sige 1000 tak for en lækker
buffet i lørdags til vores datters konfirmation.
Både vores gæster og vi selv var meget begejrestede
og synes alt var super lækkert.
Vi var også meget glade for Karin og Marcus,
det var en kæmpe hjælp at have dem her, de var både søde og vældig effektive.
Tak for hjælpen med et vellykket arrangement
Venligst Charlotte
Privat fest 60 personer Dyssegård

Kære Lisbet
Mange tak for den lækre mad i lørdags. Alt blev rost til skyerne.
Mange hilsner Peter og Rikke
53 pers. til 40 års fødselsdag Kbh. N.

Hej.
Tak for den fantastiske mad Lisbet og Kim,
alle var så glade for det :-)
Keenan har været i den 7de himmel, det var bare super !
Jeg beholder gerne de resterende flasker vin til min vinkælder,
I sender bare en regning på det hele.
Endnu engang tak for jeres kæmpe bidrag til en fantastisk fest
gode hilsener Keenan og Ron
36 personers konfirmation i Rødover

Hej Lisbet
1000 tak for hjælp og dejlig mad.
De dejlige rejer med salat, koriander, mango og rødløg
udgjorde den perfekte forret.
Laksen var helt fænomonal og fik mange roser.
Du blev anbefalet mange gange under festen :-)
m.v.h. Søren
43 personer. Fisk og skaldyr til konfirmation i Trødrød


Kære Lisbet
Mange tak for kyndig rådgivning om menuvalg
og en lækker middag ved vores bryllupsfest.
Kødet var eminent og både forret, mellemret
og tilbehør var helt i top.
Alle vores gæster har rost maden.
Det kunne ikke have været bedre !
71 gæster til bryllup på den gamle station i Vedbæk

Til vores søns barnedåb i Januar
leverede I mad fra Gourmanden og konen.
Det var vi rigtig glade for, det var en fantastisk menu
med både fisk, kød, grønt og brød,
samtlige gæster omtalte maden
som skøn, dejlig mad, eller super lækkert.
Vi glæder os til at bestille mad fra jer en anden gang.
Venlig hilsen Helle og Martin
40 personer. Barnedåb Kbh F

Kære Lisbeth
Tusind tak fordi I var med til at gøre vores fest helt fantastisk.
Der var meget ros til maden fra gæsterne,
God jul og godt nytår
mange hilsner Peter og Stine
48 personer kobberbryllup
3 retters festmenu og natmad på Havartigården

Kære Lisbeth
Vi har kun ros tilovers for jer og den mad I leverede til vores fest.
Mange af vore gæster har også kommenteret positivt på maden;
især forretten og kødet.
Natmaden var også et hit
Vi vil helt sikkert anbefale jer til andre!
Bedste hilsner,
Morten og Charlotta
130 personer til bryllup i Sept på den gl. station i Vedbæk